Om kalymnosguiden.dk

Idéen til denne side kom efter en tur til øen i sommeren 2012. Under min ferie blev jeg så betaget af øen, dens omgivelser og folkene der bor der, at jeg måtte dele det med andre.

Samtidig var der nogle praktiske ting omkring Kalymnos, som jeg ville ønske jeg havde vidst på forhånd og så opstod idéen til denne side. Jeg er ikke ekspert i Grækenland og græsk kultur, så indholdet på kalymnosguiden.dk er derfor baseret på egne erfaringer, fortællinger fra andre og naturligvis en smule research.

Indholdet på disse sider er hovedsageligt henvendt til turister som mig selv, og derfor handler det mest om de centrale byer på Kalymnos Pothia, Massouri og Myrties.

Jeg håber at du som læser finder nogle brugbare tip.

Brian Borup

 

Vil du vide mere om Kalymnos?

Hvis du har lyst til at vide mere om Kalymnos og Telendos, så kan du bl.a. besøge øens officielle sideWikipedia eller tjekke anmeldelser af øens hoteller på Tripadvisor.

 

Har du lyst til at sige hej?

Har du en god historie fra din tur til Kalymnos eller et tip du gerne vil dele med andre, så hører vi gerne fra dig.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

 

Se sidens privatlivspolitik.

This article has 2 comments

  1. Arne Jakobsen

    Forelsket i en Græsk ø (Kalymnos)
    En kærlighedserklæring
    Indrømmet. Vi er forelsket. Vi elsker Kalymnos. Så nu er i blevet advaret, for det samme kan overgå jer. Men vig ikke , for deter en skøn følelse at have et sted i det græske øhav, hvor havets sirener, øens tiltrækningskraft og folkets karisma lokker dig tilbage gang på gang. Og for hver gang bliver oplevelsen stærkere og stærkere af at blive budt hjertelig velkommen til Svampefiskernes ø.
    Har fået skrevet en bog om Kalymnos. Denne bog fortæller en række historier om nogle fantastiske kalymnianere.
    Mangfoldighed.
    Kalymnos er med vores øjne den smukkeste ø, med bjerge, små vige, strande med sten, strande med sand hullede veje, fine veje, grusveje, en duft af vild timian, honningboder langs vejen, små fiskebåde, geder der springer rundt på klippesiderne. Smukke øjeblikke, når solen rammer kimingen og forsvinder ned i havet. Havet blinker lokkende til os med sine azurblå øjne, og vi ser kun alt det smukke i Kalymnos og kalymnianerne

    • Hej Arne

      Tak for din kommentar. Det var en flot og meget rammende beskrivelse af Kalymnos.

      Hvad hedder din bog?